Golf i Pyrenées Orientales og Nordspanien

Der findes 5 golfbaner i PO:

St. Cyprien tæt ved St. Cyprien Plage har 18 "links huller" og 9 "skovhuller". Den er relativt flad med brede fairways og flot udsigt til Canigou-bjerget. Den er meget "pensionist-egnet" i vindstille. I blæsevejr er den ekstremt udfordrende. Den har åbent hele året og green fee ligger mellem ca. 36 og 55 euro afhængig af sæson. Tidsbestilling : Tel .04 6837 6301

Falgos ligger i Pyrenæerne ved Saint Laurent de Cerdans i 1.200 meters højde. Den har 18 huller, der ligger i et meget kuperet terræn med en fantastisk udsigt til de omgivende bjerge incl. Canigou. Den har smalle fairways og dybe slugter og er dermed er spændende udfordring. Den har en udmærket restaurant. Greenfee er mellem ca. 45 og 70 euro afhængig af sæson. Den har ofte særtilbud greenfee/frokost/trolley/cadycar. Den er ofte lukket om vinteren p.g.a. sne. Tidsbestilling. 04 6839 5142

Font-Romeu, 66120 Font-Romeu er en 9 hullers bane med mange pinje træer beliggende i et naturskønt bjergområde. Greenfee ca. 30 til 45 Euro afhængig af sæson. Kan være lukket om vinteren p.g.a. sne. Tidsbestilling 04 6830 1078

Marcevol ligger nord for hovedvej N 116 mellem Vinca og Prades. Det er en 9 hullers "jordbane". Man kan blive "udenbys medlem" for ca. 145 Euro pr. par/år, hvilket giver adgang til rabat på bl.a. St. Cyprien og Falgos samt enkelte spanske baner.

Par 3 bane i Amelie les Bains. Denne 7 hullers par-3 bane ligger i udkanten af Amelie les Bains i retning mod Arles. For 9 euro kan man gå så mange runder man vil mellem kl. 10 og 18 undtagen om søndagen, hvor der er lukket. Tel. 0468 393766. Tidsbestilling ikke nødvendig.

Golf i Nordspanien:

Der er mange gode baner lige syd for grænsen, bl.a. Peralada, afkørsel ved Figueres retning Rosas. Tel. 0034 972 53 82 87 eller Torremirona, afkørsel Figueres retning Navata. Tel 0034 972 55 37 37 . Begge har åbent hele året. Se de øvrige baner i brochuren "Catalunya, Year round golf" Fås på turistbureauet i Figueres.

En gruppe skandinaver spiller hver mandag morgen med start kl. 8 eller 9 (afhængig af solopgang) - med efterfølgende fællesfrokost. Henvendelse Ole Schlanbusch tel 04 6887 4373 eller e-mail
schlanbusch.ole@wanadoo.fr.